[ english ]      


Seminarer

Militærsabel seminar

Sabelseminaret er for alle, også øvede.

På dette seminar lærer du at beherske basis, dvs. korrekt kropsholdning, angrebsmoment, fodarbejde, samt dækstillinger. Seminaret har stort fokus på at få grundelementerne på plads hos den enkelte, derfor vil der blive set på kropsmekanikken og hvordan man fægter sikkert og bevarer overblikket.

KHFK har 8 lånesabler til dem der ikke har deres egen sabel.

Underviser:

Chefinstruktør i KHFK, Martin K. Holtmann

Pris: 225 kr. Indbetales på:

Bank: Nordea.
Reg. 2114 Kontonr. 6273695360

Skriv dit fulde navn i beskeden.



Carl Ryrberg langsværdsseminar

13 sep 2014 11.00-14.00
Carl Ryrberg fra Sverige, vinder af bla. 3 Open turneringer i Norden, gæster os i weekenden og afholder et seminar om absetzen og parader.

Medbring sparringsudstyr og langsværd.

Seminaret afholdes på Nationalmuseet i festsalen.

Instruktør: Carl Ryrberg fra Örebro HEMA.
Pris: 200 kr.

For tilmelding kontakt: hemacph@gmail.com



Brydning med langsværd

5 april 2014 10.00-13.00
Medbring sparringsudstyr og langsværd.

Seminaret afholdes på Nationalmuseet i den store sal.

Instruktør: Martin K. Holtmann
Pris: Medlemmer 150 kroner, ikke-medlemmer 250 kroner

For tilmelding kontakt: hemacph@gmail.com



Talhoffer rondeldaggert seminar

8 marts 2014 11.00-14.00
Seminaret omhandler ubevævnet forsvar mod aggressive daggert angreb.

Medbring sparringsudstyr og gerne en daggert.

Seminaret afholdes på Nationalmuseet i den store sal.

Instruktør: Martin K. Holtmann
Pris: Medlemmer 150 kroner, ikke-medlemmer 250 kroner

For tilmelding kontakt: hemacph@gmail.com



2 dages langsværdsseminar med Hans Jörnlind og Axel Pettersom

8 februar 2014 12.00-15.00 & 9 februar 2014 12.00-15.00
2 af de bedste fægtere på verdensplan gæster os i februar måned. Der er 2x3 timers program inden for langsværd.

Dag 1:

  • Hugtræning
  • At kontrollere boksen
Dag 2:
  • Directed sparring og coaching
Pris: En dag 300 kroner, to dage 400 kroner

For tilmelding kontakt: hemacph@gmail.com

Foredrag: Introduktion til spansk kårdefægtning

16. februar 2013 11.00-14.00
Københavns Historiske Fægteklub holder introduktionsforedrag om spansk kårdefægtning.

Det spanske fægtesystem Verdadera Destreza kan dokumenteres helt tilbage til det 16. århundrede og var dominerende helt frem til det 19. århundrede hvor udenlandske fægtetraditioner begynder at vinde frem i Spanien. Vi ser nærmere på den spanske fægtetraditions lange historie, hvordan den blev udviklet, af hvem og hvorfor.

Der er tale om et foredrag med stor fokus på de historiske og teoretiske aspekter af renæssancesystemet Verdadera Destreza. Vi vil dog også gennemgå hovedprincipperne som systemet er baseret på og afprøve nogle af dets teknikker med det klassiske spanske våben - det såkaldte roperasværd.

Det er ikke et decideret træningsseminar, men medbring gerne træningstøj og let fægteudstyr (jakke, hjelm, halskrave, lette handsker)

Foredraget er ved Martin Kristensen, der til daglig instruerer i Københavns Historiske Fægteklub og som har studeret spansk fægtning ved den spanske fægteklub Associació Catalana d'Esgrima Antiga.

Arrangementet afholdes på Nationalmuseet.



Talhoffer rondel daggert workshop

10. Nov. 2012 10.00-14.00
KHFK afholder daggert workshop, hvor vi ser på Talhoffers daggert teknikker og hvordan de kan bruges ubevæbnet mod en bevæbnet angriber.

Vi tester teknikkerne med fuld kraft, medbring derfor udstyr, især arm beskyttelse, bryst og ansigts beskyttelse samt kraftige polstrede handsker.

Der skal også medbringes en rondel daggert simulator, for eks. lavet af træ og gaffa tape eller en stor skruetrækker hvor spidsen er dækket. Har du en rondel daggert kan denne også medbringes.

Workshoppen er gratis for klubmedlemmer og vil foregå på Nationalmuseet. Ikke medlemmer skal betale 250 for deltagelse. Tilmelding kan ske på hemacph@gmail.com



Langsværdsseminar

17 marts 2012 kl. 12.00-15.00
Københavns Historiske Fægteklub afholder seminar i Johannes Liechtenauers langsværdssystem.

Fægtesystemet stammer fra omkring det 14 århundrede og blev gennem de efterfølgende århundrede grundigt dokumenteret via skrift og billeder.

Seminaret indeholder sværdanatomi, teori, samt grundlæggende guards, fodarbejde og angreb.

Vi har sværd til max 10 deltagere.

Seminaret henvender sig til alle over 18 år, kampsportserfaring er ikke påkrævet men en fordel.

Instruktør: Martin K. Holtmann
Pris: 250 kroner

For tilmelding kontakt: hemacph@gmail.com

Sted:
Kildevældsskolen,
Ny Gymnastiksal A.
Bellmansgade 5A,
2100 København Ø.

Medbring indendørssko, træningstøj, vand og evt. arbejdshandsker.

Indbetaling på Nordea konto :
Reg. 2114
Kontonr. 6273695360 (HUSK at skrive fulde navn i beskeden ved overførslen)



Gulvkamp seminar

13 maj 2011 kl. 19.00-21.00
Københavns Historiske Fægteklub har i samarbejde med Thomas La Cour arrangeret et gulvkamp seminar hos Fightcraft.

Seminaret handler om escapes. Vi kommer til at gå i detaljer med hvordan du slipper fri fra de værste positioner på gulvet, med fokus på at komme op og stå igen. Det er de samme teknikker der bruges i buret af alle Fightcraft gyms professionelle kæmpere.

Thomas La Cour er tidligere pro MMA kæmper og underviser til dagligt i fightcraft.
Læs mere på: www.fighteducation.com

Sted: Fightcraft Gym
Grøndalscentret på Hvidkildevej 64,
2400 KBH NV (brydersalen på 1. sal).

Prisen er 250 kr. Der er begrænsede pladser og tilmelding er først gældende når betaling er modtaget.

Tilmelding hos Københavns Historiske Fægteklub:
hemacph@gmail.com

Betaling til Danske Bank, Reg: 2114 Kontonr: 6273695360 Husk at skrive dit fulde navn som besked.




Københavns Historiske Fægteklub / hemacph@gmail.com / CVR: 40924736 - Bank: Nordea. Reg. 2114 Kontonr. 6273695360